Presse
Her finder du pressefotos, omtale, samt kort information om BarbAros til brug for arrangører, medier og
samarbejdspartnere.
BarbAros
En koncert med BarbAros er en energisk, nærværende og underholdende musikalsk oplevelse. Korets optrædener er
kendetegnet ved stærk vokalklang, levende formidling og et tydeligt scenisk udtryk, hvor performance er en naturlig del af
helheden. Alt synges udenad – uden noder – hvilket skaber fuld kontakt mellem korets omkring 30 sangere og publikum.
BarbAros er et prisvindende aarhusiansk mandekor, der synger barbershop – en a cappella-stil med tætte harmonier, stor
dynamik og intens energi. Stilarten er stadig relativt ukendt i Danmark, men BarbAros har gennem en årrække været med til
at sætte barbershop på landkortet som et af landets førende kor inden for stilen. Koret har blandt andet vundet guld ved De
Nordiske Mesterskaber I Barbershop flere gange, sølv ved De Europæiske Mesterskaber og The Silver Rose Bowl ved Let The Peoples
Sing i Barcelona.
Repertoiret spænder bredt – fra jazzstandarder og danske sange til salmer, pop og underholdende shownumre – altid
formidlet med barbershoppens særlige klang, harmonik og nærvær. Undervejs i koncerten introducerer korets egne
formidlere både musikken og genren på en let, levende og publikumsvenlig måde.
Barbershop er oprindeligt kendt fra kvartetsang, og blandt BarbAros’ medlemmer findes også flere stærke kvartetter, som
ofte medvirker ved korets koncerter og giver publikum et ekstra indblik i genrens særlige udtryk.
BarbAros har desuden udgivet albummet Barbershop på dansk, som består af danske sange i originale arrangementer – et
repertoire koret også gerne bringer med på scenen.
Sociale kanaler
BarbAros kan findes på YouTube, Instagram og Facebook.
Fotos
Pressefotos må bruges i forbindelse med omtale af BarbAros.